Servicehunden

Soroptimist International Kerteminde har gennem de sidste år opsparet 70.000,- kr., som er klar til to Servicehunde!

Hvad er en Servicehund/Socialhund:
Hvad enten det er en dør, der skal åbnes, en lyskontakt der skal tændes, en kørestol der skal trækkes eller et barn der skal opmuntres til genoptræning, kan en servicehund være hjælperen. Servicehunde giver mennesker med bevægelseshandicap mulighed for en friere og mere uafhængig hverdag.

Til hjælp til en sådan servicehund donerede vi 35.000,- kr., den blev via STH uddelt til en ung fynsk pige, Camilla, der har fået en socialhund ved navn Spirit. Den 25. nov. 2007 var der Graduation i Idrættens hus og det blev en meget spændende dag.

Vi har gennem årene haft en tæt kontakt til Camilla og hendes familie og naturligvis Spirit, - ofte har de besøgt os til vort Loppemarked og den 24. febr. 2009 havde vi besøg af Camilla m. familie og Spirit - og vi havde en rigtig god aften. Fantastisk at se det samarbejde Camilla og Spirit havde.

I sommeren 2014 fik vi besked fra Camilla og hendes familie at Spirit er død, - den var uhelbredelig syg af cancer. Det er naturligvis meget trist, men vi må glæde os over den glæde og optimisme og generel livsglæde, som Spirit og Camilla har oplevet sammen.

 

Status efteråret 2009: Vi havde stadig 35.000,- kr opsparet til en ny hund til glæde/hjælp/gavn for en anden ung pige/kvinde etc. Vi er i kontakt med STH og forhåbentlig vil der være et passende emne og hund for vor klub ved en af de kommende Graduation.

Dette lod vente på sig, vore krav var en kvinde og helst fra Fyn - men ifm vort 25 års jubilæum i september 2015 lykkedes det STH at finde et match mellem en Servicehund og en ung kvinde. Det blev labradoren Douglas der blev overrakt til en ung kvinde.